Krydderier

Genrekryds: Når man besøger hinanden lærer man noget nyt...
Vi krydser genrer med gode kolleger - med Michael Falch, med Martin Hall og med big bandet "The Orchestra".

 

Opera og sinfonietta: Sommetider udvides ensemblet med 6-10 musikere til et helt lille orkester.
F.eks. til den traditionsrige nytårskoncert i Haslev, hvor også det lokale tambourkorps medvirker.
Eller til udendørs opera i Rønnebæksholm ved Næstved (2007) for mere end 1000 publikummer.

 

CD: Storstrøms Kammerensemble producerer 1-2 CD'er om året. Flere af dem med ny og aldrig tidligere indspillet musik. Men også f.eks. en meget rost Mozart-CD med den engelske stjerne-oboist Gordon Hunt.
Se en liste med alle indspillede CD'er her.

 

 

 

Teater: I samarbejde med Grønnegadeteatret i Næstved skal Storstrøms Kammerensemble lave en spændende produktion for børn i foråret 2010.
En meget spændende produktion ("Tiden da vi ikke kendte til hinanden) med egnsteatret i Vordingborg, Cantabile 2, løb af stabelen i 2001. Forhåbentlig kommer der flere...

 

 

 

Fortæller: Ensemblet har arbejdet meget med skuespillere og fortællere (Ghita Nørby, Vigga Bro, Stina Ekblad, Pia Tafdrup, Joen Bille m. fl.).  På denne måde sætter vi musikken i et nyt lys, og når et andet publikum.

 

Repræsentation: Vi repræsenterer også vores område ved festlige begivenheder.
Naturligvis var det Storstrøms Kammerensemble der spillede en privat koncert for Dronning Margrethe og hendes følge, da hun gæstede Maribo Domkirke for et par år siden.
Og vi spillede selvfølgelig også til den festlige åbning af det imponerende "Fuglsang Kunstmuseum", ligeledes i overværelse af Majestæten.